En gammel firelænget gård, og 4 lejrpladser, der hovedsalig lejes og benyttes af spejdere, skoler og fiskeforeninger.
Enebærodde
En ubeboet, fredet halvø på ca. 350 tdr. land, der adskiller Odense fjord fra Kattegat. Halvøen er ca. 6 km. lang, hvor gården og lejrpladserne ligger 3 km fra P-pladsen og et aflåset led, Adgangen sker via en grusvej på en landtange.
Udlejningsperiode
April til november
Hvem
Ejer: Stiftelsen Hofmansgave
Lejer: Fonden af 23 april 1963 – Oprettet af Erik Østergård
Martinegaarden, Enebærodde
Erik Østergaard havde et stort hjerte for spejderbevægelsen. Hans forbillede var Sct. Georg der hjalp uden at kræve betaling, og derfor overførte han store beløb til “Fonden af 23 april”, som han stiftede i 1963.
Erik holdt meget af Enebærodde, og det var ham der gennem Fonden af 23. april lejede Martinegaarden, så den kunne bruges af spejdere og andre naturelskere. Igennem mange år har det også været Erik Østergaard og hans fond der har sikret forbedringer som nyt tag o.lign. på Martinegaarden.
Erik var spejder i Vesterbro og avancerede hurtigt mod ledelsen på grund af sit enestående organisationstalent og utrolige energi.
Han påtog sig den ene store organisationsopgave efter den anden: Korpslejre, landspatruljeturneringer, bestyrelsesformand i Depotet (som Spejder Sport hed dengang) og ikke mindst at lede Korpskontoret og styre korpsets økonomi – alt med strålende resultater. Donorkorpset administrerede han og ”Raske børn hjælper syge børn” var hans ide.
Udover at påtage sig alle disse job for Korpset passede han skiftende direktørstillinger i store koncerner.
Hans store ønske var dog at efterleve B.Ps beskrivelse af en rigtig spejder, og hans ideal var Sct. Georg som hjalp uden at ønske betaling derfor.
Derfor stoppede han sin kommercielle karriere og arbejdede først for Røde Kors og derefter i mange år som leder af spedalskhedsarbejdet i Indien.
Betaling for dette arbejde lod han indgå i ”Fonden af 23. april” som har støttet både korps og mange spejderafdelinger.
Men det vi skylder Erik mest tak for er vel nok det gode eksempel han altid var.
Udlejning af gården: Vi er en gruppe frivilige, med rødder tilbage i spejderbevægelsen og Sct. Georgs Gildet. som gør en indsats for at give spejdere, skoler og andre foreninger muligheden for at opleve den enestående natur, der findes på Enebær Odde, helt tæt på, enten på en af Martinegårdens lejerpladser eller på gården selv.
Gården er et primitivt sted, uden nogen form for elektrisitet, og alt på gården kører på gas.
Her på siden er det muligt at finde oplysninger om selve gården, om forholdene og hvem man skal kontakte for udlejning eller andet. Det er også muligt selv at lave en forespørgsel på leje, ved selv at se om gården eller området er udlejet i den ønskede periode. Et ønske vil dog først være gældende …